OEKO-TEX og materialer
Vores basisvarer er fra Fruit of the Loom. Her kan du se, hvad tøjet er lavet af, hvor tykt det er, og hvad OEKO-TEX Standard 100 betyder, med kilder du selv kan tjekke.
Kort fortalt
- Certificering
- OEKO-TEX Standard 100
- Produktklasse
- II
- tøj, der bæres direkte på huden
- Virksomheder
- Irland og Marokko
- Kilde
- OEKO-TEX' database
- søg på Fruit of the Loom
Spørgsmål om OEKO-TEX
Er Fruit of the Loom OEKO-TEX-certificeret?
Ja. OEKO-TEX' egen database viser Fruit of the Loom International Ltd i Irland og Fruit of the Loom Textiles Sarl i Marokko med OEKO-TEX Standard 100 i produktklasse II.
Er tøjet giftfrit?
Det lover OEKO-TEX ikke, og det gør vi heller ikke. Standard 100 betyder, at det færdige produkt er testet for regulerede og potentielt skadelige stoffer og ligger under standardens grænseværdier.
Hvad betyder produktklasse II?
Produktklasse II gælder tekstiler, hvor en stor del af overfladen er i direkte kontakt med huden, fx t-shirts, sweatshirts og undertøj. Babytøj har sine egne, strengere krav i klasse I.
Er OEKO-TEX Standard 100 et miljømærke?
Nej. Standard 100 handler om skadelige stoffer i det færdige produkt. Det siger ikke noget om, hvordan bomulden er dyrket, eller hvordan tøjet er produceret.
Hvor er tøjet produceret?
Fruit of the Loom har egne fabrikker i Marokko, og de står i OEKO-TEX' database. Produktionslandet for den enkelte vare står i vaskemærket.
Hvor kan jeg selv tjekke certificeringen?
I OEKO-TEX' Buying Guide på oeko-tex.com. Søg på Fruit of the Loom, så ser du virksomhederne, produktklassen og standarden.
Hvad OEKO-TEX Standard 100 betyder
- Det færdige produkt testes, ikke kun garnet. Testen gælder også tråd, lynlåse, knapper og tryk.
- Grænseværdierne er strengere, jo tættere tøjet sidder på huden. Fruit of the Loom er certificeret i klasse II, som er tøj, der bæres direkte på huden.
- Certifikatet tilhører Fruit of the Loom. Marmalade Co. er forhandler, ikke producent.
Materialer og vægt
Tallene er fra Fruit of the Loom's egne produktsider. Hvid og gråmeleret vejer ofte lidt mindre end de andre farver.
| Model | Materiale | Stofvægt |
|---|---|---|
| Valueweight T | 100 % bomuld | 160–165 g/m² |
| Iconic 195 Ringspun Premium T | 100 % bomuld | 190–195 g/m² |
| Classic Set-In Sweat | 80 % bomuld, 20 % polyester | 260–280 g/m² |
| Lightweight Set-In Sweat | 80 % bomuld, 20 % polyester | 240 g/m² |
| Supercotton Sweat | 70 % bomuld, 30 % polyester | 400–405 g/m² |
| Classic Hooded Sweat | 80 % bomuld, 20 % polyester | 260–280 g/m² |
| Classic Hooded Sweat Jacket | 80 % bomuld, 20 % polyester | 260–280 g/m² |
| Lightweight Hooded Sweat | 80 % bomuld, 20 % polyester | 240 g/m² |
| Supercotton Hooded Sweat | 70 % bomuld, 30 % polyester | 400–405 g/m² |
| Premium Sweat Jacket | 70 % bomuld, 30 % polyester | 260–280 g/m² |
| Classic Elasticated Cuff Jog Pants | 80 % bomuld, 20 % polyester | 260–280 g/m² |
| Classic Open Hem Jog Pants | 80 % bomuld, 20 % polyester | 260–280 g/m² |
| Lightweight Open Hem Jog Pants | 80 % bomuld, 20 % polyester | 240 g/m² |

Fabrikken bag tøjet
Produceret under ordentlige forhold
Billigt tøj må ikke betyde dårlige forhold. Fruit of the Loom ejer selv fabrikken i Marokko og bliver løbende kontrolleret af uafhængige parter.
- OEKO-TEX® Standard 100Tøjet bliver testet for skadelige stoffer af et uafhængigt laboratorium.
- amfori BSCI i over 15 årUafhængige audits af arbejdsforhold og etisk handel i hele forsyningskæden.
- Better Cotton-medlemStørstedelen af bomulden kommer fra mere bæredygtige kilder, og målet er 100 %.
- Egen fabrik i MarokkoFra garn til færdigt tøj under ét tag, med over 1.000 ansatte.
Kilde: Fruit of the Loom.